2 Fools - et 2 MANDS ORKESTERI 2 Fools har vi igennem mange år specialiseret os i at "lyde som et helt orkester". Og det er da netop også det, vi får at vide rundt omkring i landet.
Musikalsk set er det en kombination af, at vi begge spiller guitar og synger, suppleret af vores "foot-drums", som er importeret helt fra Amerika. Og ja, Troels er et levende bevis på, at vi mænd faktisk godt kan multi-taske.
Du kan klikke på linket her for at høre et lydklip:
https://youtu.be/oqRs1BCy_Co
Vi har begge mere end 30 års erfaring som "spillemænd" ved privatfester, på café, bodega og musikværtshuse, ved byfester, forenings- og firmafester. Kort sagt alle steder, hvor folk gerne vil have musik og underholdning.
2026 er samtidig året, hvor 2 Fools markerer deres 20 års jubilæum.
I februar 2006 tog vi for første gang afsted som "2 Fools" på et februar-job i Bramming lige uden for Esbjerg. Vi spillede 4 sæt fra kl. 22-02.
Det var koldt. Det var snevejr! Og Lars måtte køre med 60 km/t hele vejen hjem til Århus, for Troels var blevet meget, meget træt.
De 20 år i 2 Fools har siden da budt på mange fede oplevelser, dans, spas og fællessang. Og med mere end 800 jobs i bagagen, er vi klar til at spille til jeres fest!!
Kontakt 2 Fools
Troels Pedersen Mobil: 4095 1024 Mail info@2fools.dk |